Ron Carupano Reserva 12

325,00 kr.

På lager: På lager

Varenummer (SKU): 5700000032289 Kategorier: , ,

Åben mund og polypper

– Ja, det er nok den bedste beskrivelse af, hvordan vi så ud, da vi første gang smagte Ron Carúpano 12 års. Rommen virkede meget velafbalanceret, og med en moderat, men meget velplaceret, sødme. Da vi blev bedt om at vurdere hvor meget sukker, der var i rommen, gættede jeg selv på ca. 15g/l. De sukkersøde romme har typisk et sukkerindhold på mellem 60-80g/l, så jeg mente mine 15g var et fint bud – den lette sødme taget i betragtning.

Rommen havde 0 gram tilsat sukker. – Det var altså en helt og aldeles tør rom (!).
Wow! 

Hvorfor betyder det så meget?

Det betyder en del, fordi en let sødme ofte er med til at gøre en rom blødere og mere rund. De tørre romme, hvor der ikke er tilsat sukker, er ofte lidt mere stramme, og bider en smule i mundtøjet. Her havde vi altså at gøre med en rom, hvor håndværket var så godt, at man kunne lave en blød og rund rom, uden at ty til sukkertilsætning. Dét er godt gået.

Nok om sukker – noget om oplevelsen
Rommen er lagret i op til 12 år på ex-bourbon-fade i den tropiske varme og luftfugtighed, Venezuela er kendetegnet ved. I produktionen har man ikke genopfyldt fadene med ny rom, når der er sket fordampning. Dette for at holde en intens og dyb smag i rommen. I produktionen har man ligeledes kun brugt kildevand, da smagen skulle holdes ren. Duften er meget imødekommende, og fede noter af karamel, ristede hasselnødder og vanilje stiger flot til tops, til glassets kant. Når man smager rommen, bliver man mødt af en rund, og meget blød rom, der fylder hele mundhulen ud. Smagsnoter af saltkaramel, kokos, tobak og tørrede bananchips giver et flot og intenst smagsudtryk, der hænger flot ved, og giver en fløjlsblød eftersmag. Rommen giver, som skrevet, et letsødmefyldt indtryk, hvilket er ren illusion! Mums! 

Kort om destilleriet

Destilleriet har til huse i Carúpano-dalen i Macarapana i Venezuela, og har rødder langt tilbage. I dag er Ron Carúpano blevet en af Venzuelas største destillerier, hvorfor det er lidt sjovt, at vi først nu har fået den hjem til Danmark. Know-how’et er i top, og den ledende Master Blender (personen der har ansvar for smagen af rommen) er den benhårde Carmen López de Bastidas, der har mere end 30 års erfaring (og som faktisk er den første – og eneste – kvindelige Master Blender i Venezuela).

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Ron Carupano Reserva 12”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart