Cross Keys Gin

299,00 kr.

På lager: In stock

SKU: 5700000031503 Categories: ,

Lidt baggrund

Har du hørt om Riga Balsam? – Hvis ikke, er du gået glip af verdens nok ældste bitter, der har flere traditioner og fortællinger end selveste juleaften. Ej, okay – måske ikke lige frem juleaften, men den er i hvert tilfælde en sagnomspunden bandit! Riga Balsam er en bitter produceret i Riga, Letland, som daterer helt tilbage til 1800-tallet. Den blev først produceret som et lægemiddel (heraf navnet balsam), der skulle lindre alverdens lidelser. Den har tilsyneladende virket, for inden længe fra starten af produktionen, var den i høj kurs hos de europæiske hoffer. Senere blev Balsamen udbredt hos især søens folk, som tog den med på skibene, så de kunne holde sig sunde og stærke under rejsen. I dag er der ikke mange, der sejler med den, og hvis de gør, er det nok mere en tradition, end troen på, at den kan helbrede alt ??.  

Men hvad har Riga Balsam med Månedens Gin at gøre?

Cross Keys Gin er ganske enkelt lavet den samme firma  og chef-destillatør, som nævnte balsam. Den er noget helt andet, men det gode håndværk og den indgående kendskab til brugen af urters æteriske olier, har de taget med sig over i ginnen. Ginnen er derfor på ingen måde bitter, men tværtimod rigtig blød og fin.

Hvad smager den af?
Chef-destillatøren har valgt, at gå klart og veldefineret til værks, ved primært at lade ginnen centrere omkring fire botanicals (urter & krydderier), nemlig: Enebær, rosmarin, kamille og lindeblomst. – Og her ser man igen en rød tråd til det historiske ophav, da man den dag i dag stadig bruger kamille – og lindete som beroligende naturlægemiddler. Og smagen bærer også klart præg af de fire central-botanicals, da ginnen er urtet, frisk og blomstret. Kamillen og lindeblomsten giver en blid og blomstret smag til ginnen, mens enebær og rosmarin giver et krydret indspark.  Ginnen er af høj kvalitet, og kan sagtens drikkes rent, men vil gøre sig lige så godt i en gin & tonic.

Det korte af det lange

Hvis du ønsker, at blive sund og stærk, mens du nyder din gin & tonic, har du altså nu muligheden. Nej, det var også for meget. Jeg prøver igen: Hvis du har lyst til en lækker, velsmagende gin & tonic, der har rige historiske rødder til alternativ medicin, så har du hermed vores anbefaling til ginnen.

Reviews

There are no reviews yet.

Be the first to review “Cross Keys Gin”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart