Salls Andet Sind er 100% økologisk og dens smagsgivere består af enebær, korianderfrø, angelikarod, ingefær, gurkemejerod, granatæblekerner og frisk appelsinskal. De går ikke ind for koldfiltrering af spiritus, da det fjerner æteriske olier og smag. Ginnen opaliserer derfor let når den er kold eller blandes med isterninger eller tonic.
47% vol. 50 cl. Destilleret og tappet hos Sall Whisky Distillery.
Videnskaben kan både være et springbræt til det nye, men den kan også være en spændetrøje, der lænker os til det gamle. Hvis nysgerrigheden slipper op og tvivlen lammer os bliver vi blot museumsgenstande og for evigt fortid. I SYVSIND omfavner vi hvileløst friheden i at springe ud i det uvisse, og se hvor vi lander.
Det kan ende sødt. Det kan ende bittert. Men så surt er det vel heller ikke…?
Vores gin er destilleret vanvittigt langsomt i en traditionel kobberkedel, en såkaldt alembic. Ifølge nogle kilder blev de tidlige versioner af en alembic udviklet af den kvindelig egyptiske alkymist Maria Prophetissima for 2000 år siden. Respekt for det! <3 En alembic er med andre ord et meget gammel redskab. Viden om destillering blev en del af den omfattende videnskabelige vidensdeling mellem den arabiske verden og Europa i løbet af middelalderen. En alembic repræsenterer i høj grad forædlingens kunst og er på mange måder er den et symbol på den menneskelige søgen efter forståelse af verden.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.